Man behøver ikke afstilke hvidvinsdruer, men under afstilkningen får vi sorteret alle mariehønsene og de andre små dyr fra, og vi får kikket på druerne en ekstra gang, så det kun er sunde druer, der indgår i vinen.

Når druerne er afstilket, tramper vi dem med fødderne på helt gammeldags vis. Formålet er at knuse druerne, så saften kan presses ud. Hvis man synes, det er ulækkert, kan man berolige sig med, at vindruer indeholder bakteriedræbende stoffer.

De knuste druer kommer over i en presse, hvor saften (mosten) presses ud. Mosten får lov til at stå natten over, så det værste snask kan bundfælde sig. Herefter bruger vi en hævert til at trække mosten over i en anden beholder og tilsætter gær.

I den første tid sker gæringen hurtigt, og der skal være 20% luft over vinen i beholderen. Men snart aftager udviklingen af kuldioxid, og så skal beholderen være helt fyldt. Vinen skal stikkes om nogle gange for at fjerne bundfald, men ellers er det bare at vente på, at vinen er færdig. Man regner med, at hvidvin er færdig 4 måneder efter høsten, men ofte vil den vinde ved at lagre lidt, inden den bliver drukket. Stadig regner vi dog ikke med at lave hvidvin, der skal gemmes i længere tid – især ikke, fordi vi holder svovlingen på et minimum.

Fremstilling af hvidvin er således en meget enkel proces, men den kan alligevel sagtens gå galt. Flere af vores hvidvine har været fejlbehæftede, og derfor har vi ændret vores teknik i 2006.

Vi plejer at gære vores hvidvine koldt, men i år har de fået lov at gære ved en højere temperatur. Flere af vores hvidvine har været fejlbehæftede, og vi regner med, at en hurtig gæring forkorter den periode, hvor vinen er udsat for iltning og meget andet.