2. januar 2006                                                                                                               Tilbage

Vinbondens julevin
Hvad drikker en dansk vinbonde til jul? Ja, det kommer naturligvis an på, hvad hun eller han spiser. Lillejuleaften spiste vi rødtunge, som smagte himmelsk, og drak dertil Zalas Perle 2004, som desværre ikke kunne leve op til fisken. Zala er dømt ude!

Juleaften drak vi MAO som aperitif. Den er aromatisk, en god aperitif, og betydelig bedre end vinen fra dagen før - og det var lige før, vi fortrød beslutningen om at fjerne Madeleine Angevine og Ortega. Men så tænkte vi på 2005-høsten, som var nærmest ødelagt af meldug. Vi ønsker os en meldugresistent aromatisk hvidvinsdrue. En sund Gewürztraminer ville være det helt ideelle.

Vi synes ikke lige, RAF og CARL er sagen til traditionel dansk julemad. I stedet drak vi en Rhône-vin fra St. Joseph, men selv den havde nu svært ved at klare syren i rødkålen. Rødkål er simpelthen bare ikke lige sagen til rødvin.

Til desserten drak vi portvin, fordi Søbanke ikke producerer sød vin. Men det indgår bestemt i fremtidsdrømmene, at vi også kan drikke egen dessertvin. Mere om fremstilling af sød vin følger i et kommende nyhedsbrev.

Vinbondens julegaver
Vinbonden fik en bog om øl! Det er ikke helt så mærkeligt, som det kan lyde. Der er flere lighedspunkter mellem gæring af øl og vin, end man måske umiddelbart tror. Desuden er de mange nye mikrobryggerier båret af præcis den samme energi, som er drivkraften bag de danske vingårde: Ønsket om selv at producere den drik, man er fascineret af, tilsat et stænk iværksætterenergi. Og endelig dyrker vi humle på Søbanke, selvom der kun er tale et almindeligt planteskoleeksemplar, ikke en rigtig ølhumle.

Men der er nu altså større udfordring i at være vinbonde end at være ølbrygger, fordi man ikke fremstiller det færdige produkt ud fra indkøbte råvarer, men producerer råvaren selv. Vinbonden arbejder også ud fra en længere tidshorisont, fordi det nærmest ikke er muligt at købe en anlagt vingård i Danmark.

Den kvindelige vinbonde (vi mangler en femininumsform af vinbonde – det kan ikke hedde en vinbondine!) ønskede sig Pinot Noir-vin fra køligt klima. Det blev til to New Zealandske vine fra henholdsvis Marlborough og Martinborough, som vi glæder os til at smage op mod hinanden. New Zealand er i det hele taget et fascinerende vinland, hvorfra Danmark kan hente stor inspiration. Der er tale om vindyrkning i køligt klima, et vinland i vækst og et vinland, hvor der ikke er lovgivning om, hvad man skal dyrke hvor – og dermed frit slag for eksperimenter.

Nytår og forsætter
Nytårsaften var desværre rigtig kedelig på grund af sygdom, så vi må tage revanche på et senere tidspunkt. Vi laver ikke mousserende vin, men ud fra erfaringerne i England, hvor engelske "champagner" får glimrende anmeldelser, burde Danmark være et udmærket land for fremstilling af mousserende vin. Så på et tidspunkt kan vi måske skåle nytår i et glas Søbanke!

Traditionelt er det tid for nytårsforsætter, men hos os er det snarere blevet til vilde planer. Vi ville ellers ikke udvide vingården lige nu, men så kom vi til at se på et stykke jord, som vi ikke rigtig ved, hvad vi skal stille op med. Nu skal der overvejes endnu en gang – og besluttes, inden vi bestiller vinplanter til sommerens nyplantning i juni.