| Ugenyt
6. februar 2006
Tilbage
Vinstokke og vinterkulde
Mange spørger bekymret til, hvordan vores vinstokke klarer sig igennem vinteren, men indtil videre tager vi det helt
roligt. På Søbanke har temperaturen kun været nede på 6-8 minusgrader, og det kan vinplanterne godt holde til, især
her midt om vinteren, hvor de stadig er i dvale.
I marts begynder vinplanterne så småt at vågne op igen, og derfor er martsfrost meget værre end januarkulde, hvilket
danske vinavlere blev sørgeligt klar over sidste år, hvor mange vingårde havde frostskader.
Varme perioder midt på vinteren kan give større problemer end hård frost. Hvis det er varmt i februar, kan
vinplanterne "tro", at foråret er på vej, og hvis saftstigningen begynder, kan planterne få frostskader, når det
bliver koldt igen. Det oplevede vi i 2002 med vores Regent, som skulle være særligt følsom for denne type vejr.
Vejrstation
Vi har netop fået en lille vejrstation, som måler indendørs- og udendørstemperatur og også kan forudsige vejret 12-24
timer frem. Ideen er, at vi bliver advaret imod kommende regnvejr, så vi ved, hvornår vi ikke skal sprøjte (med
økomælk og padderok altså – vi er jo økologer). Det bliver spændende at se, hvordan det går med forudsigelserne her i
Bagenkop, hvor vejret skifter så meget.
Foreløbig har vi konstateret, at temperaturen holder sig lige over frysepunktet i den nedlagte kostald, hvor
hvidvinen står. Det er naturligvis koldere end anbefalet, men så længe temperaturen ikke kommer under et par
minusgrader, er det ikke noget problem – og for vores usvovlede vin er det faktisk en fordel.
Økologisk vinterhilsen
En af fordelene ved at dyrke økologisk er, at der er opstår et rigt dyreliv. Det gælder pattedyr og fugle, men det
gælder også insekter. Især har vi bemærket en eksplosiv vækst i antallet af mariehøns, som er vigtige nyttedyr, fordi
de æder bladlus.
Under vinhøsten finder vi altid mange mariehøns inde i drueklaserne. Man tænker uvilkårligt, at de har siddet der,
mens druerne voksede, for det er næsten ikke til at forstå, hvordan de ellers skulle kunne bane sig vej derind. Vi
sorterer omhyggeligt mariehønsene fra og sætter dem udenfor, for de kan ikke tåle en vinter i et hus, der er opvarmet
med centralvarme.
Men selvom vi har flyttet mange mariehøns udendørs, bliver der ved med at dukke mariehøns op i vores køkken, senest
her i søndags.
Leon Millot og vinrodlus
Sidste nyhedsbrev omtalte den ikke helt fejlfri Millo, som består af 100% Leon Millot. Vi tappede den sidste vin i
tanken på en flaske med patentprop og lod den stå 5 dage, inden vi drak den. Det klarede den forbavsende godt – men
stadig er Millo den lavest rangerende af Søbankes rødvine fra 2005.
Måske løser problemet med vinificering af Leon Millot sig af sig selv. I det netop udkomne nummer af Vinpressen
(medlemsblad for Foreningen af Danske Vinavlere) er
der en artikel om den frygtede vinrodlus, hvor der står, at man skal lade være med at dyrke vin med amerikanerblod
(vitis riparia). Leon Millot er en af de sorter, som indeholder riparia, og ifølge denne artikel bør vi altså rive
planterne op. Men når der i samme nummer af Vinpressen er en artikel om vinsorter til dyrkning i Danmark, og Leon
Millot er en af de tre rødvinssorter, der anbefales (sammen med Rondo og Regent) – ja, så ved man ikke, hvad man skal
tro!www.vinavl.dk
I øvrigt undrer vi os over, at artiklen kun nævner de tre danske klassikere som sikre kort og Acolon og Bolero som
muligheder. På nettet kan man finde masser af nye spændende rødvinssorter, og vi har besluttet at udvide bestanden.
Mere om det næste gang.
|