6. juni 2007                                                                                                                   Tilbage

Vinplanterne står med dekorative oprette skud, som endnu bærer deres egen vægt uden at behøve espalieret. Vi har gennemført anden sprøjtning med dobbelt dosis minimælk, men ellers er det jo den skønne tid, hvor melduggen forekommer som et fjernt minde. Vi er holdt op med at tro på meldugfrie år – men vi har hvert år et forsæt om at sprøjte med mælk, brændenælde, padderok m.m. mere regelmæssigt, så vi kan holde svampeangrebene nede.

Vingården er fuld
I fredags ankom 25 Monarch-planter, som er sat i den yderste række, og det betyder, at vingården er fyldt op. Hvis vi vil plante mere, skal vi principielt fjerne noget andet. Det passer godt sammen med, at der på sigt ikke skal være 20 forskellige druesorter på Søbanke, f.eks. skal vi på et tidspunkt beslutte, hvilken af de tre Cabernet-krydsninger vi vil satse på. Det er sjovt med de mange sorter, men det er også lidt frustrerende, at vi ikke frit kan tilpasse blandingsforholdet mellem de forskellige sorter, men må indrette os efter mængderne for at undgå alt for mange multi-cuveer.

Nu med buskrydder
Søbanke er blevet motoriseret! Vi er jo principielt lavteknologiske, men vingården er indrettet med 1,80 meter mellem rækkerne, og det er for lidt, hvis man skal slå græsset med le. Leif måtte hele tiden bremse sin bevægelse midt i svinget, og det førte til smerter og kiropraktorbesøg. Da vi ydermere fik besøg af en mand med en buskrydder og fik demonstreret, hvor hurtigt og effektivt man kan slå græs på ujævn jord med sådan et apparat – ja, så blev beslutningen taget, og nu er buskrydderen anskaffet og i fuld brug. Man kunne naturligvis også bruge en almindelig motorplæneklipper, men det kræver en mere jævn jord end vores muldvarpehærgede mark, og en plæneklipper kan heller ikke tage så højt græs som en buskrydder. Vinmarken skal ikke ligne en kortklippet græsplæne – men ukrudtet skal heller ikke stå højere end vinplanterne, så vegetationen skal trimmes en gang imellem.

Græsafklippet bliver revet sammen og lagt mellem vinplanterne, så vi overfører næringsstoffer fra mellemrummene til rækkerne. Det er ikke sikkert, det har den helt store effekt på vinplanterne, der jo sender rødderne langt ned i jorden og henter næring, men det burde betyde, at græsset ikke vokser helt så hurtigt. Måske får vi med tiden en ren blomstereng.

Smagning af RAF (2004)
Vi har enkelte flasker "ældre" vin tilbage, og forleden drak vi en af de sidste RAF fra 2004. Den var blevet meget mere tam, om end syren stadig er markant. Efter de første mundfulde finder man ud af, at det stadig er en vin til mad… men det er der jo heller ikke noget i vejen med. Derimod må vi konstatere, at der ikke sker nogen forfining af bouquet m.m. med alderen, som vi havde håbet på.

Det store spørgsmål er, hvad der skyldes druesorten, hvad der skyldes vinificeringen, og hvad der skyldes, at vi ikke tilsætter svovl på noget tidspunkt i processen. Vi har købt en sydfransk vin, som er fremstillet helt uden svovltilsætning, og den er altså simpelthen træt i smagen! Det er naturligvis udmærket, at svovlallergikere kan drikke den uden at få hovedpine – til gengæld får de heller ingen stor smagsoplevelse. Måske er vin uden svovling beregnet til at drikke ung.

Høst af nye sorter?
Vinplanterne sætter mange blomster i år, og forudsat at det er ordentligt vejr under bestøvningen, bliver det en stor høst. Vi er blevet enige om at lade en til to blomsterklaser sidde på de nye planter. Ellers skal de nye planter jo koncentrere sig om at danne stamme, men mange af især hybriderne vokser så kraftigt, at de godt kan tåle at bære lidt. Tre forsøgsplanter med en eller to klaser hver er ikke nok til at vinificere særskilt, så vi ikke får så meget begreb om vinkvaliteten, men vi kan lave sukker- og måske syremåling og få et indtryk af, hvordan sorterne trives her.

Det bliver spændende, for nogle af dem er nærmest ukendte i Danmark. Bolero er tilsyneladende det nye hit, som alle vil have fat i, og Monarch har også nogen opmærksomhed, selvom det er ganske få, der har smagt vin på den. Men Reberger, Cabernet Carol og Prior er ikke meget udbredt, og Zweigelt og St. Laurent er ganske vist velkendte i Østrig, men ikke her.

Evige eksperimenter
Vi har hørt det synspunkt, at de kendte "danske" vinsorter er gode nok, og at der ikke er grund til at eksperimentere videre, for så kan man blive ved at plante om. Vi kan godt forstå synspunktet, og vi har også revideret opfattelse med hensyn til flere sorter, f.eks. ligger Cabernet Dorsa noget længere nede på vores hitliste, end da den blev plantet. Alligevel synes vi, at udviklingen (og klimaforandringen) går så hurtigt, at man ikke skal lægge sig fast på et par sorter uden i det mindste at afprøve lidt mere. Og en vingård med 300 Rondo-planter forekommer os kedsommelig!