11. marts 2006                                                                                                               Tilbage

Vinter i vinmarken
Hvis nogen undrer sig over, at der ikke står noget om vinmarken for tiden, er det af den simple grund, at vi ikke foretager os noget som helst udendørs. Vi har været en tur rundt og klippe i planterne for at se, om der var tegn på kuldedød. Det var der ikke – kun døde spidser, men dem klipper man jo alligevel af.

De kloge siger, at vinterbeskæringen skal foretages så sent som muligt for at undgå skader på grund af forårsfrost. Og som vejret er i øjeblikket, er der ingen grund til at forcere beskæringen. Det ville være ærgerligt at klippe sunde grene af blot for at konstatere, at den udvalgte gren gik til i frosten.

Flere erfaringer med blå druesorter
Der er altså god tid til at gøre sig overvejelser over egnede og uegnede druesorter. I forrige nyhedsbrev fortalte vi om rødvinsklassikerne på Søbanke. Denne gang gælder det de mere ukendte blå druesorter.

Castel: Kraftig specialsort
Castel er en drue, der har meget af alt: Sukker, syre og farve. Det er den, der gør, at glassene næsten ikke kan vaskes rene efter CARL og CARO! Castel er systematisk den blå drue, der har højest Oechsle-tal på Søbanke, men til gengæld er syren også høj.

Vi tror ikke, Castel egner sig til at blive vinificeret særskilt, men den giver karakter i en blanding, og vi er meget glade for at kunne bruge den som islæt. Hvem har i øvrigt også sagt, at enkeltdruevine er finere end cuveer? De store Bordeaux-vine, som trods alt stadig regnes som nogle af verdens bedste, er næsten alle en blanding af Cabernet Sauvignon og Merlot, tilsat lidt Cabernet Franc og Petit Verdot. Castel minder mest om Petit Verdot.

Dornfelder: Lidt lav Oechsle
Vores tre Dornfelder-planter har ikke været bundet helt reglementeret op. Måske er det derfor, sukkerindholdet indtil videre er lidt lavt (72 grader Oechsle i 2005). Planterne er meget livskraftige, men absolut ikke resistente imod meldug, og en af planterne havde tilsyneladende vinskimmel sidste år.

Vi dyrker Dornfelder på grund af vinkvaliteten, da vi har smagt dejlig tysk vin på denne drue. Men nogle af vinene smager lidt tyndt, og det tyder på, at man skal være god til at bruge saksen, for Dornfelder er en naturligt højtydende sort med kæmpestore klaser. I år skal de bindes i rigtig dobbelt Guyot, og så skal der kun være 1 klase pr. skud. Så må vi se, hvad Oechsle-tallet siger.

Acolon: En mulig fremtidig dansk rødvinssort
Acolon, som er en krydsning af Dornfelder og Lemberger, modner tidligere end begge forældresorter. Acolon opnåede 82 Oechsle på Søbanke i 2005. Retfærdigvis skal dog siges, at den blev høstet 14 dage senere end Dornfelder.

Acolon er kraftigt voksende og virker, som om den skal bruge meget plads i espalieret. Alternativt kan man plante den meget tæt, så planterne tvinges til at konkurrere. Under alle omstændigheder vil det nok være en god idé at sørge for udbyttereduktion – også Acolon har store klaser.

Nero: Rådyrenes favorit
Vi har dyrket Nero siden 2001, men har ikke haft held til at høste noget på den endnu. Det skyldes, at den er blevet flyttet, og at den er et sikkert hit hos rådyrene. Den bedårende Bambi, som ses på Dyreliv, havde netop pelset tre små Nero-planter. Vi tilgav den, også fordi den kun havde ædt bladene - hvis det havde været et voksent rådyr, var planterne gået til.

Ifølge Michael Gundersen er Nero bedst egnet som spisedrue. Det er meget muligt, men vi har nu alligevel tænkt os at lave vin på den i 2006. Naturligvis under forudsætning af, at vi har held til at holde rådyrene ude.

Spätburgunder, Cabernet Dorsa og Cabernet Cubin: Fin afstamning
Oprindelig mente vi, at det måtte være umuligt at dyrke Spätburgunder med tilfredsstillende resultat i Danmark. Men efter de flotte sukkertal for Frühburgunder har vi fået blod på tanden, og når Spätburgunder går frem i Tyskland, hvor der ikke er så meget varmere end på Søbanke, er det oplagt at prøve. Karsten Hartvig dyrker Spätburgunder i København, men her gælder der naturligvis helt specielle forhold. Man kan ikke sammenligne en beskyttet villahave i hovedstaden med det fritliggende Søbanke.

Cabernet-blandingerne er ligeledes et eksperiment. Flere af dem beskrives som modnende samtidig med Spätburgunder, så hvis den kan lykkes, burde der også være chance for Cabernet’erne. De tre sorter er dog først plantet i 2005, og planterne trives udmærket, men har naturligvis ikke haft druer endnu.

Sagrantino: Ikke antydning af blomst
Vores lille italiener er indtil videre kun en skygge af de store kraftige Sagrantino-planter i hjemlandet. Der har ikke været antydning af blomster. Og så kold som denne vinter er, er vi tilfredse, bare planten overlever. Der står et par stiklinger i drivhuset, som vi overvejer at plante op ad mur – blot for at se, om den overhovedet vil sætte blomst her.

Anstændigvis må det siges, at Sagrantino ikke er den mest oplagte italienske drue at plante i Danmark. Vi har kik på nogle af de norditalienske blå druer som Lagrein og Teroldego – men de er ikke bestilt endnu.