| Ugenyt
14. oktober 2006
Tilbage
Høsten er i gang
Høsten er i fuld gang, hvilket betyder mindre tid til at skrive nyhedsbreve! Foreløbig har vi høstet de grønne druer
og en mindre del af de blå. Resultaterne er følgende:
30. september
• 40,8 kg Phoenix med 72 Oechsle og 8 g syre/liter
6. oktober
• 41,9 kg Merzling med 82 Oechsle og 9 g syre/liter
• 0,9 kg Johanniter med 78 Oechsle og 9 g syre/liter
7. oktober
• 13,2 kg Acolon med 96 Oechsle og 7 g syre/liter
• 4,8 kg Frühburgunder med 86 Oechsle og 5,5 g syre/liter
• 4,8 kg Regent med 72 Oechsle og 6 g syre/liter
Årets hvidvine
Vi er ikke så stolte af det store udbytte på Merzling og Phoenix - ideelt burde de kun bære det halve. Omregnet til
tyske forhold er vores udbytte ikke vanvittig højt, men vi har en forestilling om, at vinstokkene ikke skal bære så
meget her oppe mod nord.
Vi forventer, at hvid Søbanke 2006 skal drikkes ung, men den vil nok være en meget behagelig vin grundet det lave
syreindhold. De andre år har vi fremstillet hvidvin ved så lav temperatur som muligt, men ud fra problemerne med
hvidvinen sidste år har vi gæret dette års grønne druer ved en højere temperatur (ca. 15 grader). Vi vil gerne have
gæringen hurtigt afsluttet, så vinen kan falde til ro og blive flasket til foråret.
100% Acolon
For første gang giver Acolon et udbytte, der er værd at tale om, og vi er spændt på vores første rene Acolon-vin.
Sukker- og syretal er yderst lovende – en naturlig alkoholprocent på 13 er ikke sædvane i dansk vin. Saften har også
en meget flot farve, helt fri for det blå skær, som kendetegner de fleste danske rødvinssorter.
Frühburgunder er og bliver en lavtydende sort. Efter omstændighederne er vi glade for et udbytte på ¼ kg pr. plante –
men det ville ikke være sjovt, hvis alle de andre sorter gav lige så lidt! I år vinificerer vi Frühburgunder sammen
med Regent. Kombinationen blev forsøgt i 2004 uden den helt store succes, men dengang var der også en del umoden
Acolon i blandingen. I år har vi tænkt os at tilsætte Dornfelder, men den er endnu ikke moden nok til høst.
Lave syretal
Generelt er dette års syretal lavere, end vi før har oplevet på Søbanke. Vi tror, det hænger sammen med den varme
sommer. Da vores vine plejer at være meget syreholdige, er det en fordel, men til gengæld skal syren på de blå druer
ikke længere ned, end den er nu. Syren giver en vin holdbarhed og struktur, og vi ønsker under ingen omstændigheder at
efterligne de flade oversøiske vine.
En rig fauna
Takket være den økologiske drift er der mange store og små dyr på Søbanke. Der er masser af græshopper, og vi møder
ofte springfrøer i vinmarken. Hvepsene er nu blevet afløst af admiralsommerfugle, der sætter sig på de blå net og
suger saft af druerne. Sådan set er admiralerne skadedyr, men man slår bare ikke sommerfugle ihjel, så vi har
vedtaget, at de kun gør ubetydelig skade.
Der er også dyr inde i drueklaserne: Mariehøns, bænkebidere, ørentviste og guldøjer. Guldøjer er muligvis ukendte af
de fleste: Et yndefuldt lysegulgrønt insekt med gennemsigtige vinger – som ydermere har den charmerende egenskab, at
dens larver æder masser af bladlus.
Indtil nu har der været flest insekter i Frühburgunder-klaserne. Det kan man tolke som, at også insekter foretrækker
kvalitetsvin – eller mere jordnært som, at den begyndende råd udvikler varme, der tiltrækker dyrene.
Alle druer bliver håndafstilket og sorteret, både for at skille de dårlige druer fra og for at forhindre et massemord
på de små dyr. Når det er koldt udenfor, foregår afstilkningen i køkkenet, og flere dage efter er køkkenet fuldt af
mariehøns.
|