23. august 2006                                                                                                               Tilbage

Frilandsdruer overhaler drivhusdruer
Der er kommet godt med farve på de blå druer. Frühburgunder fører an, og Rondo er godt med. Regent er også ved at tage farve, og Leon Millot er så småt gået i gang. Dornfelder står derimod stadig grøn og viser ikke antydning af farveskift.

For første gang har vores frilandsdruer overhalet spisedruerne i drivhuset, hvad angår farven. Når det kommer til smagen, er drivhusdruerne dog godt med, mens Rondo stadig smager meget surt.

På grund af den varme sommer har vi også oplevet et nyt problem, nemlig hvepse i vingården. De sværmer især om Frühburgunder, og vi har sat net om den, mens de øvrige sorter venter lidt endnu. Vores net er beregnet på fugleangreb og er ikke finmaskede nok til at holde hvepsene helt ude, men de kan forhåbentlig begrænse trafikken.

Den næsten rådyrfri vingård…
Vindruerne er også truet af større dyr. Der er hegn om vingården, og den eneste vej ind går nu langs med huset, så vi var sikre på at kunne holde rådyrene ude. Men vi blev klogere: En dag kikkede vi tilfældigt ud af vinduet og så et rålam på stenhøjen. Ved nærmere eftersyn var der også en "lillesøster" nede i frugthaven – og den voksne rå stod uden for hegnet. Yndige er de, men der er kun ét at gøre, hvis man vil dyrke vin, og det er at smide dyrene ud! Så nu har vi også sat hegn ved huset.

Rådyrene har endnu ikke fået smag for druerne, men har kastet sig over de modne hyldebær. Rådyr kan godt lide noget, der smager lidt surt - f.eks. var de helt vilde med vores engelske syre forrige år – så det er ingen garanti mod rådyrbid, at druerne ikke er modne!

Mere vækst i nyplantede hybrider
Generelt er der mere vækstkraft i hybridsorterne (sorter, som er resultat af krydsninger mellem vitis vinifera og vitis riparia eller vitis labrusca) end i de rene vinifera-sorter.

Det har vi fået delvis bekræftet ved vores nyplantninger, men det ser ud til at være nok så vigtigt, hvor i vinmarken planterne bliver placeret. Selvom Søbanke kun rummer 300 stokke, er der stor forskel på klima og jordbund i den øverste, vindudsatte del, hvor jorden også er mere mager, og den nederste, beskyttede del med den federe muld.

Cabernet Cortis og Cabernet Carol, som begge er krydsninger af Cabernet Sauvignon og Solaris, vokser meget kraftigt. Prior har også taget pænt fat.

På den spinkle side har vi Spätburgunder, som jo er en ægte vinifera, og Nero, som ganske vist er interspecifik, men står yderst i marken og dermed er udsat for vind (og spontan vegetation).

Zweigelt og St. Laurent er heller ikke voldsomt kraftige, men de er placeret øverst i marken, så det skyldes muligvis, at de har fået endnu mindre vand end de øvrige planter. I givet fald bør de give sig til at vokse omgående, for nu er regnen for alvor kommet til Søbanke.

Planterør ikke en fordel
Vi har forsøgsvis plantet nogle af de små vinplanter i planterør for at beskytte dem mod vinden. Men vi må konstatere, at de planter, der har stået i planterør, er vokset mindre end de andre. Muligvis har røret fungeret som drivhus, så planterne nærmest er blevet kogt, og måske ville det have virket fint i en normal dansk sommer. Men som det ser ud, vil vi ikke anbefale planterør.

UNGE STOKKE er dumpet
I skrivende stund har vi netop fået at vide, at UNGE STOKKE ikke har fundet nåde for dommernes øjne (eller måske snarere næser og munde), men er dumpet ved smagningen. Så det blev altså ikke i år, vi fik lejlighed til at præsentere den første danske Johanniter-vin på vinskuet.

Foreløbig ved vi ikke, hvorfor den er dumpet, men vi går ud fra, at det skyldes iltning. Det er en stor udfordring at lave hvidvin uden tilsætning af svovl. Endnu en grund til at satse mere på rødvin fremover – selvom vi ikke har opgivet håbet om hvidvinen endnu!

Mere om vinskuet følger i næste Ugenyt.